…at støtte og vejlede dig i en kommende forandringsproces, men det er DIG der kommer til at gøre det hårde arbejde.

Jeg vil med den største respekt, hjælpe dig til at forstå, hvorfor din krop reagerer som den gør og hvilke ændringer der vil være optimalt for netop DIG. Jeg vil ofte bede dig om at udfylde et spørgeskema og en 3 dages kostregistrering, da det hjælper mig til at se sammenhænge og uregelmæssigheder, der potentielt hindrer dine ernæringsmæssige mål og istedet skaber uønskede udfordringer.

Hvert forløb bliver tilpasset den enkelte, da vi alle kommer fra hvert vores udgangspunkt og med hver vore udfordringer. Vi er alle forskellige, hvilket afspejler sig i mit arbejde og dermed sikrer at fokus er på DIG, hver gang.

Vores forskellighed kommer også til udtryk i vores forskellige behov, hvilke er årsag til, at jeg tilbyder samtaler i forskellige omgivelser, heriblandt i dit EGET trygge hjem.

Min vejledning tager udgangspunkt i den naturlige kost og ernæringsrige fødevarer, der kan gavne og styrke din krop. I nogen tilfælde vil jeg derudover anbefale tilskud af vitaminer, mineraler eller sågar endda motion. Men husk hvert forløb bliver tilrettelagt den enkelte.

Derudover tilrettelægger jeg undervisning og oplæg tilpasset målgruppe, tidsramme og ønsker til emne.
Det kan være en forældre aften i skole/børnehave, hvor emnet kanvære kostens betydning for indlæringen. Eller en lektion for 3. Klasse (eller hvilket som helst andet klassetrin) hvor vigtigheden af de enkelte næringsstoffer tydeliggøres. Det kan også være, at det åbne kontorlandskab kunne nyde godt af en aften med fokus på kostens betydning for vores immunsystem, med henblik på at nedsætte sygefravær.