Græskarsuppe
En kold dag, nærmest skriger på en dejlig varm suppe. Derfor lavede jeg denne suppe den anden dag. Græskarsuppe kan laves på 100 måder og det er egentlig sjældent at jeg bruger en opskrift, jeg bruger ofte bare det jeg har i køleskabet og blender det 😉
Ingredienser:
1 Hokkaido græskar
1 løg
2 fed hvidløg
1 chili (ikke særlig stærk)
ca. 300 g suppeurter (havde en sjat i fryseren)
Olie til at svitse i
1/2 – 1 liter grønsags boullion (start med 1/2 liter og tilsæt resten efter behov, efter suppen er blendet)
1 dl piskefløde
Salt og peberKarry
Paprika
Tilbehør:
Purløg
Rød peberfrugt i tern
Ristede græskarkerner
Grovbrød
Men du kan også bruge:
Ristet bacon
Cremefraiche
Fintsnittet iceberg
Grønsager vaskes, skrælles og skæres i grove tern. Det hele svitses i lidt olie uden at brune. Boullion tilsættes og suppen koges til grønsagerne er møre. Herefter blendes suppen og smages til med salt, peber, karry, paprika, chili og hvidløg. Kort inden servering tilsættes fløden.
Velbekomme
Kartoffelsuppe
Min familie elsker denne suppe, det er en suppe der nemt kan varieres.
Denne gang brugte jeg:
1200 g kartofler i tern
1 porre
2 liter grønsagsbouillon
Salt og Peber
Stødt ingefær
Det hele koges og blendes. Man kan nemt tilføje andre grønsager
Tilbehør:
Persilleolie med hvidløg
Ristet bacon
Brød croutoner
Persilleolie
Kruspersille blendes med koldpresset olivenolie og smages til med hvidløg, salt og peber.