Blomme Chutney

Ja nu er det ikke alle opskrifter jeg laver selv, men derfor kan det jo godt smage fantastisk 🙂 og det gør denne opskrift fra: www.alt.dk

Ingredienser:

1 kg blommer
2 skalotteløg (jeg brugte rødløg)
20 g frisk ingefær
1 frisk rød chili
2 1/2 dl. blomme eller æbleeddike (jeg vil bruge 2 dl. næste gang)
250 g rørsukker
2 tsk. groft salt

Vask blommerne, udsten dem og skær dem i halve. Løg pilles, ingefær og chili ordnes og hakkes fint. Det hele blandes i en gryde og bringes i kog under omrøring.

Simre i 35-40 min. til den bliver tyk, det vil sige at saften skal koge ind, så den tykner. Mine blommer kogte hurtigt ud, uden at chutneyen blev “tyk”. Da jeg gerne ville have lidt blommestykker i min chutney, valgte jeg at hælde saften fra og koge den ind, uden blommestykkerne i.
Da saften var blevet “tyk” blandede jeg den igen med blommerne. Fyld derefter chutneyen i rene syltetøjsglas, der er skoldet og evt. tilsat lidt atamon. Vil være lækkert både til karryretter, simreretter og vildt.

Velbekomme.

Hyldebærsaft

En lækker sag at varme sig på i efterårs kulden.

Ingredienser:

1 kg modne hyldebær
200 g æblebåde
150 g hindbær (for at tilsættes saften, et sidste strejf af sommerens sødme.)
ca. 400 g rørsukker
5 l vand
ca. 4 spsk. citronsaft

De vaskede hyldebær kommes i en stor gryde, sammen med resten af ingredienserne. Det hele bringes i kog og koger i 30 til 40 minutter, du kan med fordel “skumme” saften lidt undervejs, da det vil give en blank og flot saft. Herefter sigtes saften igennem et klæde, over i en anden gryde, hvor den smages til med sukker og citron.
Saften hældes på flaske, skal den gemmes kan du med fordel tilsætte 1 tsk fuld atamon. Ønsker du at lave saften til en dejlig omgang suppe, jævnes den blot med lidt marizena udrørt i vand. Det smager fantastisk med lidt knuste tvebakker og en klat flødeskum.

Velbekomme.

 

 

Bønnemos

Prøv denne lækre bønnemos som dip, i en burger eller som tilbehør. Den er utrolig nem og jeg er sprunget let og elegant over, hvor gæret var lavets 🙂

Ingredienser:

1 dåse hvide bønner
3 spsk koldpresset oliven olie
1-2 fed hvidløg
et nip paprika
et nip karry
salt og peber

Det hele blendes med en stavblender og smages til. Som jeg sagde “en utrolig nem opskrift” Du kan jo selvfølgelig også bruge tørrede bønner, som du så bare sætter i blød dagen før, koger og køler ned inden du begynder på mosen.

Velbekomme.

 

Edamamebønne dip

Ingredienser:

400 g edamamebønner
3/4 dl olie
1 dl yoghurt naturel
2 fed hvidløg
1 tsk. salt
et lille nip stødt chili

Det hele blandes i en skål og blendes med en stavblender. Dippen skal være jævn uden klumper. Til sidst smages dippen til og er den for tyk tilsættes til ekstra yoghurt eller en smule vand.

 

Salattøsens basis syltelage

Der er jo ingen grund til at lave om på noget der virker, derfor bruger jeg salattøsens syltelage. Kan finde på at tilsætte et par peberkorn, eller lidt vanille hvis det nu passer til den råvare jeg vil sylte.

Ingredienser:

1 dl. æblecidereddike
1 dl. sukker
1 dl. vand

Blandingen koges op og hældes direkte på dine rødløg, perleløg, havtorn, bladselleri, rabarber eller havd du nu vil sylte.